Artikler
Job i Vestjylland
Man siger jo, at folk med begge ben på jorden ikke hænger på træerne. Det gør jobbene i Vestjylland heller ikke, men næsten…
Vestjylland i almindelighed og Ringkjøbing-Skjern Kommune i særdeleshed er i disse år midt i en rivende udvikling på mange fronter. Nye virksomheder kommer til i en lind strøm, og vi siger goddag til nye brancher og virksomhedstyper, som vi aldrig har mødt før – f.eks. højtteknologiske, vidensbaserede virksomheder. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en alsidig detailhandel, dygtige og travle håndværkere, en lang række mindre og mellemstore industrivirksomheder, mange underleverandørvirksomheder, og så en håndfuld rigtig store og landskendte mastodonter.
Så de som går rundt i den tro, at erhvervsstrukturen i Vestjylland fortsat kun er fiskeri og landbrug, tager voldsomt fejl.
Vi har hele tiden brug for nye hoveder og nye hænder, for i virksomhederne Ringkjøbing-Skjern Kommune er der brug for alle typer mennesker med alle former for uddannelser: håndværkere, sælgere, ingeniører, konstruktører, maskinarbejdere, smede, bankfolk, revisorer, programmører, webudviklere m.fl.
Så jo, der er kontinuerligt mange spændende jobs på alle niveauer, som venter på at blive besat i Vestjylland. Jobs med plads til faglig og personlig udvikling og med udfordrende opgaver, der giver grobund for en videre karriere – ikke nødvendigvis blot i Vestjylland, men også world wide.
Turismen er også et af de erhverv, som giver beskæftigelse til mange mennesker i Vestjylland. Tidligere var turismen centreret omkring sommermånederne. Det er den til dels fortsat, men i dag møder du turister alle årets 12 måneder. Det skaber gode indtægter til detailhandelen, campingpladserne, hotellerne og de mange andre turistafhængige erhverv.
Job i Ringkøbing
Job i Skjern Tarm
Job i Videbæk
Job i Hvide Sande
Øvrige artikler


