Presse  |  Kontakt  |   English  |   Deutch
ForsideRingkøbingSkjern og TarmVidebækHvide SandeJobBoligBosætningskonsulenterneBo på landet

Velkomst

Natur og fritid

Bolig og Arbejde

Det siger de

Voks op i kommunen

LandsbyTV

Artikler

Mange seværdigheder i hyggelige Ringkøbing

Købstaden Ringkøbing tiltrækker hvert år masser af turister (og tilflyttere). Turisterne har naturligvis godt gang i fotoapparatet og i den forbindelse har Dagbladet Ringkøbing-Skjern bedt købstadschef Marianne Møller (der samtidigt også er den du skal kontakte hvis du vil flytte til Ringkøbing) om at vurdere hvilke motiver der er mest fotograferet i Ringkøbing. Vi bringer et resume her på Flyt Mod Vest hjemmesiden for at give dig et ind-tryk af, hvilke indtryk du kan oplever, hvis du vælger at bosætte, dig i købstaden Ringkøbing.Vi har tilladt os at bringe nedenstående artikel fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Vi kan i øvrigt anbefale dig, at abonnere på avisen som tilflytter / kommende tilflytter for at holde dig ajour med de mange aktiviteter, der sker i Ringkøbing-Skjern kommune.

Nr. 1: Fede ferieminder fra Ringkøbing

Den fede dame på havnen er topscorer, når det gælder om at tiltrække sig opmærksomhed. »Der står altid folk og fotograferer damen, hun er helt sikkert den mest fotograferede i byen,« siger Marianne Møller. Den fede dame er lavet af den fynske kunstner Jens Galschiøt og blev købt efter en større indsamling for nogle år siden, hvor både borgere og

virksomheder lagde penge i kunstkassen. Damen fås ikke på postkort – endnu. 

Nr. 2: En plads i solen på det hyggelige torv i Ringkøbing 

Nummer to på listen over mest fotograferede steder er uden tvivl Torvet. Byens gæster finder begejstret deres lommekameraer frem, når der er solskin og jazz på Tovet. Stemningen, det brolagte torv og det gamle rådhus vil derfor kunne findes i rigtig mange feriealbummer, mener købstadschef Marianne Møller. 

Nr. 3: Skønsang og lange frakker med vægterne i Ringkøbing 

Ringkøbings vægtere, der syngende traver sig gennem gaderne i sommersæsonen, er også ultra-populære. Både turister og fastboende følger i halen på vægterne og undervejs bliver fotografiapparaterne fundet frem. Dermed bliver herrerne i de lange frakker en sikker nummer tre. 

Nr. 4: Både og… Hyggeligt havnemiljø i Ringkøbing

Området ved havnen placerer sig på en fjerdeplads. Her er bådene og vandet blandt de yndede motiver. Også fiskerhusene - bedre kendt som indianerlandsbyen - fanger byens gæster, mener købstadschef Marianne Møller. 

Nr. 5: De hyggelige gader og stræder i Ringkøbing

Ringkøbings brolagte gader, for eksempel Øster Strandgade og Grønnegade, hører også til blandt de mest populære fotomuligheder. Købstadschefen placerer gaderne som nummer fem på listen.


Øvrige artikler

Kommentarer:

Kesse
Jeg bor selv i Ringkøbing og er ofte rundt med fotoapparatet - jeg synes I mangler Kuben i jeres oversigt. Kuben er måske det mest markante i hele byen. Men den er måske svær at fotografere?

Men ellers en rigtig god oversigt over de mange fotogene spots vi heldigvis har her i Ringkøbing!





Navn*

Kommentar*




Capa*


Kom og luft cyklen...
Fokus på læsning i Ringkøbing-Skjern
Kulturarv udvikler lokale landsbyer
Velkommen til Vestjylland..


Alle artikler
Flyt mod Vest samarbejdspartnere – det er os der står bag….