Presse  |  Kontakt  |   English  |   Deutch
ForsideRingkøbingSkjern og TarmVidebækHvide SandeJobBoligBosætningskonsulenterneBo på landet

Velkomst

Natur og fritid

Bolig og Arbejde

Det siger de

Voks op i kommunen

LandsbyTV

Artikler

Cykelstier - med til at skabe et godt miljø

Et af mange årsager til at det er attraktivt at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune er de mange cykelstier, der gør det mere sikkert at cykle i mellem byerne.
 
Senest skal to nye cykelstier forbedre trafiksikkerheden for skoleelever og turister i kommunen. Det drejer sig om dobbeltrettede cykelstier mellem Lem og Højmark og mellem Bork Skole og Bork Havn. De 1,7 millioner kroner kommer fra cykelpuljen, der er en del af regeringens grønne transportpolitik fra januar 2009.
                      
Cykelstien mellem Lem og Højmark skal være med til at binde de to byer sammen, mens cykelstien mellem Bork Skole og Bork Havn skaber et sammenhængende net af cykelstier rundt om Ringkøbing Fjord. Mellem Lem og Højmark skal der laves en 2,5 kilometer cykelsti i det åbne land. Det kommer til at ske ved, at en nuværende cykelsti dels bliver asfalteret og dels forlænget.
 
Mellem Bork Havn og Bork Skole bliver cykelstien 3,1 kilometer lang. Den kommer også til at gå igennem det åbne land.
 
Der følger også en række nye initiativer med de nye cykelstier. Der skal laves en trafikpolitik for skolerne i Bork, Lem og Højmark. De tre skoler kommer også til at møde kampagner og konkurrencer for at gøre opmærksom på vigtigheden af at bruge cyklen. Og så kommer cykelstierne til at forbedre forholdene for de mange turister og lokale pendlere, der bruger cyklen som transportmiddel.
 
I alt kommer stierne til at koste 5,5 millioner kroner eksklusiv moms. Kommunen har afsat 3 millioner kroner om året i 2010 og 2011 til cykelstier. De 1,7 millioner kroner kommer til at dække, hvad der svarer til, 30 procent af den samlede investering for de to projekter. Og det glæder formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Iver Enevoldsen.
 
- Lige nøjagtigt den pulje vi har fået fra går meget specifikt på sikker trafik for skoler. Vi har fokus på trafiksikkerhed i kommunen, og det er godt, vi kan få sat gang i de her projekter i de kommende år.
 
 


Øvrige artikler

Kommentarer:




Navn*

Kommentar*




Capa*


Håndbold sætter Skjern på landkortet
Kom og luft cyklen...
Fokus på læsning i Ringkøbing-Skjern
Kulturarv udvikler lokale landsbyer


Alle artikler
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i lodtrækningen om en middag for to på en af vore lokale restauranter - vinderne får direkte besked