Presse  |  Kontakt  |   English  |   Deutch
ForsideRingkøbingSkjern og TarmVidebækHvide SandeJobBoligBosætningskonsulenterneBo på landet

Velkomst

Natur og fritid

Bolig og Arbejde

Det siger de

Voks op i kommunen

LandsbyTV

Artikler

Skjern Enge er i en klasse helt for sig selv!

Når vi har noget så unikt i vores kommune, så skal vi værne om det. Men vi må også godt være stolte af det og sætte endnu mere fokus på det. Og det vil vi gøre i denne artikel.

Naturområdet Skjern Enge ligger mellem Skjern og Tarm på strækningen fra Borris til Ringkøbing Fjord. Et ca. 2200 ha stort og smukt naturområde, der overvejende består af enge, vådområder, søer, Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å.

Igennem mange, mange år er der i Skjern Å-daglen blevet gennemført store indgreb i naturen.

Efter en række forsøg på inddigning og regulering, blev der i 1960’erne gennemført et meget stort afvandingsprojekt, hvor de naturligt slyngede åløb blev lagt ind i kanaler. Der blev bygget pumpestationer, som skulle lede vandet væk fra ådalen, og 4000 ha eng og sump blev omdannet til agerjord.

Fugtige enge, høstakke og kreaturer blev afløst af produktive kornmarker og landbrugsmaskiner.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Engene og vådområderne kom tilbage i det, som blev til Nordeuropas største naturgenopretningsprodukt

Så rig på oplevelser

I Skjern Enge er der alle muligheder for at komme tæt på et fantastisk plante- og dyreliv og få oplevelser med hjem i rygsækken.

For Skjern Enge er rig på oplevelser.

Det gælder, hvad enten man ønsker at studere et helt fantastisk betagende dyreliv, prøve lykken med fiskestangen efter en laks eller bækørred, studere og nyde naturen fra en kano eller har lyst til at ride, cykle, vandre eller løbe på de mere end 20 km stier, der er skånsomt anlagt i naturområdet her i Danmarks eneste floddelta. Det er også muligt at overnatte på én af de primitive overnatningspladser, der er etableret i dalen.

Gode adgangsmuligheder

Der er rigtig godt muligheder for at bevæge sig rundt i det store naturområde. Op til naturområdet er der anlagt 26 p-pladser, med borde og bænke og som regel også en rigtig flot udsigt.

På cykel og til hest kan man komme rundt i området på de anlagte cykelstier og ridespor og er man til fods er der mange muligheder for at komme endnu dybere ind i naturområdet og følge åens slyngninger på lange naturstrækninger. Skal man krydse Skjern Å kan det ske til fods, på cykel eller til hest ad to majestætiske hængebroer og med trækfærger.

Skjern Enge er den vestligste del af Skjern Å-dalen, som engang var Danmarks største delta. Arealet ejes af staten og administreres af Skov- og Naturstyrelsens lokale skovdistrikt Oxbøl Statsskovdistrikt.

Museumsudstilling i Skjern

bymuseet i Skjern kan man se udstillingen "Alle tiders å", som fortæller om Skjern Å naturprojektet og Skjern Å-dalens lange historie.

Udstillingen er god at besøge som udgangspunkt til at kigge nærmere på Skjern Enge og de mange aktiviteter i tilknytning til Skjern Å-dalen, som både turister og vi som lokalbefolkning nyder godt af.

Åbningstider "Alle tiders å": 01.04.-30.09. dagligt kl. 11.00-17.00
01.10.-31.03. onsdag, lørdag og søndag 11.00-17.00.

Alternativt kan man også søge mange spændede informationer om Skjern Enge på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside som hedder http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Jyllandsyd/Oxboel/Skjern_Enge/
Øvrige artikler

Kommentarer:




Navn*

Kommentar*




Capa*


Kom og luft cyklen...
Fokus på læsning i Ringkøbing-Skjern
Kulturarv udvikler lokale landsbyer
Velkommen til Vestjylland..


Alle artikler
Flyt mod Vest samarbejdspartnere – det er os der står bag….