Presse  |  Kontakt  |   English  |   Deutch
ForsideRingkøbingSkjern og TarmVidebækHvide SandeJobBoligBosætningskonsulenterneBo på landet

Velkomst

Natur og fritid

Bolig og Arbejde

Det siger de

Voks op i kommunen

LandsbyTV

Artikler

Skjern Å Nationalpark er nu en realitet

"Nationalpark Skjern Å skal være et enestående natur- og kulturhistorisk område med råderum for naturens flora og fauna og for aktive menneskers erhvervs- og friluftsliv udøvet i balance og respekt for hinanden."

Sådan lød visionen for den styregruppe, som har arbejdet intenst med at "sælge" Skjern Enge som én af de få officielle nationalparker i Danmark.

Og det er nu et faktum, at Skjern Å området er blevet udpeget til nationalpark. Det skete officielt den 17. januar 2008.
Borgmester i kommunen og formanden for styregruppen, Torben Nørregaard, siger: - Det er meget glædeligt, at Skjern Å-området er blevet udpeget som den næste nationalpark. Vi skal nu i arbejdstøjet og i gang med udarbejdelse af forslag til nationalpark i samarbejde med miljøministeren.

Rammerne for nationalparken hviler på fire søjler: Natur, kultur, friluftsliv og erhverv, siger Torben Nørregaard.
Der er tale om et område, som strækker sig fra Arnborg i øst til Skjern Enge i vest og Dejbjerg Hede i nord og Lønborg Hede i syd. Den netop udpegede nationalpark omfatter godt 24.500 hektar, heraf er 16.000 hektar natur og skov og 8.500 hektar kulturlandskab inklusive landbrugsområder.

De centrale naturområder i nationalparken udgøres af Naturprojektet Skjern Å med 2.300 ha., omfattende den genoprettede Skjern Å og de nyetablerede Skjern Enge, samt Danmarks største hede, Borris Hede, med sine 5.000 hektar vildmarkslignende natur.

Skjern Å-dalen er karakteristisk for Vestjylland med sine storslåede landskaber, og sammen med hederne og hedemoserne er å-dalen levested for en række dyr og plantearter af international betydning.

Mest kendt er nok SkjernÅ-laksen. Men de genoprettede enge rummer et enestående fugleliv med skestorken som den nyeste ynglefugl. Området har international betydning, som raste- og overvintringssted for vandfugle.
 
Læs mere om nationalparken her...


Øvrige artikler

Kommentarer:




Navn*

Kommentar*




Capa*


Kom og luft cyklen...
Fokus på læsning i Ringkøbing-Skjern
Kulturarv udvikler lokale landsbyer
Velkommen til Vestjylland..


Alle artikler
Flyt mod Vest samarbejdspartnere – det er os der står bag….