Presse  |  Kontakt  |   English  |   Deutch
ForsideRingkøbingSkjern og TarmVidebækHvide SandeJobBoligBosætningskonsulenterneBo på landet

Velkomst

Natur og fritid

Bolig og Arbejde

Det siger de

Voks op i kommunen

LandsbyTV

 

Tilflytterfamilien

 

Jakob Jarmiin Nielsen og Ulla - direktionsassistent i Landbobanken og gymnasielærer

Midt i 30'erne og med et barn (Ringkøbing)
 

Tlf. 8613 0684

 

Familien Breinholt Nielsen flyttede til Ringkøbing

Mere sammenhæng i hverdagen

 

Ulla er lærer på gymnasiet i Ringkøbing, Jakob er netop startet i et job som direktionsassistent i Ringkjøbing Landbobank og Marie på 2½ år går i børnehave.

 

Familien er flyttet til Ringkøbing for få måneder siden, hvor de foreløbig har lejet en lejlighed, indtil de finder deres drømmehus i byen.

 

Ulla og Jakob kom til Vestjylland fra Århus, hvor de har boet i en del år. Jobmæssigt startede de tidligt hver morgen bilerne og kørte i hver sin retning, idet Jakob arbejdede i Silkeborg og Ulla var ansat i en uddannelsesstilling i Randers. Marie havde "job" hos sin dagplejemor i Århus.

 

"Den holder ikke i længden", tænkte de. Da Ulla var færdig med sin uddannelsesstilling i Randers og alligevel skulle søge nyt job, kom muligheden for at skabe større sammenhæng i tilværelsen. "Vi var egentlige meget åbne for, hvor vi skulle bo - det vigtigste var, at afstanden mellem hjem og arbejde var minimal for os begge", fortæller Ulla.

 

Både Ulla og Jakob er opvokset i mindre samfund og har fortsat familiemæssige bånd til Vestjylland. Derfor var det vestjyske bestemt en mulighed. Deres største bekymring var imidlertid, om de kunne finde job i nærheden af hinanden.

 

Denne bekymring blev imidlertid gjort til skamme!

 

- "Ulla fik job på Ringkjøbing Gymnasium, og vi satte derfor huset i Århus til salg. Det var hurtigt solgt og samme dag, som vi skrev under på salgsaftalen, var jeg til samtale om jobbet som direktionsassistent i Ringkjøbing Landbobank", fortæller Jakob.

 

Familien er nu flyttet til Ringkøbing, hvor Marie omgående fik børnehaveplads. Bil nr. to er solgt, og Jakob går på arbejde, mens Ulla tager cyklen.

 

- For os er der utrolig mange fordele ved at bo i Ringkøbing frem for i Århus. Vi har fået en meget mere harmonisk hverdag, hvor job og fritid hænger bedre sammen, vi er tættere på familien og i det hele taget tættere på alting, som stort set kan nås på cykel- eller gåben", slutter Jakob.

Kom og luft cyklen...
Fokus på læsning i Ringkøbing-Skjern
Kulturarv udvikler lokale landsbyer
Velkommen til Vestjylland..


Alle artikler
Flyt mod Vest samarbejdspartnere – det er os der står bag….