Kontakt
Aktiv Faster
v/ formanden Jørgen S. Madsen
Stensbovej 1, Faster
6900 Skjern
tlf. 9736 4175
E-mail: madbak@mail.tele.dk
hjemmeside: www.faster-astrup.dk
Faster-Astrup
I Faster-Astrup området arbejder vi på, at lokalområdet er i udvikling til gavn for vores borgere, for de mange foreninger og for institutioner i området.
Der er i området etableret mange arbejdsgrupper, som hele tiden har nye og spændende projekter i støbeskeen.
For tiden arbejdes der på at igangsætte nye oplevelser ved Ejstrupsøerne, en gruppe arbejder med et projekt omkring nye lejeboliger. Der er planer om en ny dobbeltrettet cykelsti mellem Faster og Astrup, etablering af tankanlæg ved SPAR købmanden i Astrup og videreudvikling af aktiviteter i det flotte, nyistandsatte Faster Andelsmejeri. - Netop Faster Andelsmejeri er et godt eksempel på områdets iværksættere og på det sammenhold og den idérigdom, som præger området.
Lokalområdet viser en meget positiv befolkningsudvikling. Prognosen for aktuel planperiode viser, at yderligere 56 borgere vil bo i området om 10 år. Fra de nuværende parcelhusgrunde kan vi tilbyde "Landets mest sikre skolevej" - 100 m gangsti.
Området er stærkt præget af de mange frivillige kræfter, som bidrager på mange fronter. Vores frivillige "bander" består af ca. 60 borgere, som klarer opgaver såsom rengøring i vores fælles stolthed "Aktivitetshuset", servering ved arrangementer, vedligehold og udbygning af grønne områder, flagallé ved lokale arrangementer og højtider og meget andet.
Aktiv Fasters vision er at borgerne oplever - Tryghed - Fællesskab - Trivsel.
Vi vil glæde os til at byde dig velkommen til Faster/Astrup området.
Se vores hjemmeside http://www.faster-astrup.dk og kontakt os gerne - vi har rigtig meget at byde på.
Fakta
|
Emne |
Oplysninger |
|
|
Antal husstande
|
400 |
|
|
Antal indbyggere
|
Ca 960 indbyggere. Gens.alderen er 36 år hvilket er det laveste i kommunen. Gens.alderen for hele kommunen er godt 40 år. Området har haft positiv befolkningstilvækst det seneste årti.
|
|
|
Skole
|
100 elever, til og med 6 klasse. |
|
|
Fritidsordning
|
ja, fælles ledelse med Faster skole. |
|
|
Dagpleje
|
7 Dagplejer i området |
|
|
Idrætshal
|
|
|
|
Butikker
|
Meget velfungerende købmandsbutik "SPAR" som i 2009 flyttede i nye og flotte omgivelser i det gamle, men nyrestaurerede Faster Andelsmejeri. Her er der også planer om at etablere tankanlæg og der er mulighed for at etablere andre butikker eller evt. galleri.
|
|
|
Foreningsliv
|
Området har et særdeles rigt foreningsliv: Omdrejningspunktet er Faster Boldklub og Gymnastikforening med følgende aktiviteter: Fodbold, gymnastik, volleyball, breddeidræt, børnedans, senioridræt og kroket. Herudover også Faster Badmintonklub, Astrup Spejdere, Billardklub. Astrup KFUM har også et meget højt aktivitetsniveau. Generelt er der et højt aktivitetsniveau på alle fronter og i alle aldre. Et nyt lege/parkområde er etableret. Oplyst kælkebakke og spejderplads. Se www.faster-astrup.dk |




