Kontakt
Dejbjerg Sogneforening
Formand Lars Jørgensen
Dejbjergvej 21
6900 Skjern
Tlf. 97342825
mobil: 2546 1598
E-mail: karinlars@it.dk
Dejbjerg
Beliggende mellem skøn lyngklædt natur, tæt på golfbanen, museer og aktivt sogn finder du Dejbjerg. 6 km fra Skjern
Fakta
|
Emne |
Oplysninger |
|
Antal husstande
|
192 |
|
Antal indbyggere
|
530 |
|
Skole
|
Skolen i Stauning går til og med 6. klasse |
|
Fritidsordning |
Sker i Stauning
|
|
Dagpleje |
3 dagplejemødre i Dejbjerg
|
|
Børnehave
|
I Stauning |
|
Idrætshal
|
Ja, i forbindelse med Dejbjerglund Efterskole |
|
Butikker
|
Nej |
|
Foreningsliv
|
Jagtforening, sogneforening, Dejbjerglund Musik- og Kulturforening, Dejbjerg Golfklub
|
|
Øvrige aktiviteter/projekter
|
Dejbjerglund Efterskole er et aktiv for området |
Andet:
Sognet er placeret i et område, hvor der er naturskønt. Der er tæt til skov og det kuperede terræn giver mulighed for, at man fra bakketoppe kan få en god udsigt ud i terrænet. Der er lyngklædt hede i umiddelbar nærhed, hvor man kan tage friske gå/ løbeture. Fra Dejbjerg by er der på en række bygge modnede grunde udsigt ud til Ringkøbing Fjord. Grundene kan erhverves til en væsentlig lavere pris end byggegrunde i Skjern og Ringkøbing. Der er ikke noget fjernvarmeværk i byen, hvilket giver valgfrihed til etablering af opvarmningsform, hvilket er en fordel i forhold til nogle andre små bysamfund, hvor man kan være bundet af en tilslutningspligt til et dyrt fjernvarmeværk. Der er et velfungerende samarbejde med nabosognet Stauning mht. skole og idrætsforening. Skolen er placeret i Stauning, 10 minutters kørsel fra Dejbjerg og Dejbjerglundhallen i Dejbjerg er center for idrætsforeningens aktiviteter.
Indkøbsmuligheder findes i Skjern og Stauning begge 10 minutters kørsel (8km) fra Dejbjerg. Ligeledes kan der foretages indkøb i Lem indenfor 5 minutters kørsel (4km). I Lem findes der ligeledes en masse arbejdspladser på flere store som mindre industrivirksomheder.
Dejbjerg Golfklub er beliggende i skovkanten og tiltrækker spillere fra et stort område. Der er etableret en kulturforening, ”Dejbjerglund musik og kulturforening” som trækker store kunstnere til byen, eksempelvis Lis Sørensen, Kristian Lilholt og Shubidua. Disse koncerter afholdes i Dejbjerglund Kulturhus, som ligger i tilknytning til Dejbjerglund Efterskole.
Idrætsforeningen tilbyder et bredt program indenfor gymnastik, fodbold, håndbold, badminton, styrketræning på maskiner.
Jagtforeningen arrangerer fælles jagt og skaber et fællesskab for jægere i området og rigtig mange i området er jægere.
Sogneforeningen arbejder med at skabe et endnu bedre sammenhold i sognet. Der sættes flagstænger op til festlige dage, og som et fast arrangement er der juletræstænding den 1. søndag i advent. Her kommer julemanden altid forbi. I fællesskab med Stauning Sogneforening arrangeres 1-2 gange om året en fællesspisning for børn og voksne i de 2 sogne. Der arbejdes desuden med, hvorledes der skabes noget by forskønnelse i form af brolægning og en forbedring af byens legeplads. Idet vi synes at endnu flere skal nyde godt af vores luft, lys og masser af plads, så arbejder vi også med at udbrede kendskabet til Dejbjerg.




