Børnepasning og natur med pladsgaranti

100 PROCENT VEDVARENDE ENERGI I 2020

Grøn energi

Med Vestas og de store, åbne, vind-rige arealer som drivkraft er energi blevet et stærkt omdrejningspunkt for erhvervslivet. Det gælder hele vejen rundt om vindmølleindustrien, hvor mere end 1.700 mennesker i Ringkøbing-Skjern arbejder. Dermed er kommunen den, i Danmark, der beskæftiger flest inden for vindenergi.

Ringkøbing-Skjern har en vision om at være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020. I dag er tallet knap 60 procent. Visionen har bidraget til en storstilet udvikling af energiområder som vind, biomasse, biogas og sol. Det har resulteret i en stærk, lokal klynge, hvis løsninger har så højt et internationalt niveau, at næsten halvdelen af produktionen eksporteres.