Masser af arbejdspladser og plads til flere

 

DANMARKS STØRSTE ARBEJDSPLADS

 

 

 

Velkommen til Ringkøbing-Skjern Kommune - Danmarks Største Arbejdsplads. Geografisk er vi Danmarks største kommune og her får du mulighed for en dynamisk karriere, plads til drømmehuset og plads til at leve.

Virksomheder i vækst kendetegner Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi er en af de danske kommuner, der eksporterer allermest per indbygger. Vi er blandt de kommuner i landet, der har et højt bruttonationalprodukt, BNP, pr. indbygger. Vi har et stort fokus på udvikling. Derfor er vi langt fremme, når det kommer til teknologi, digitalisering og nyeste viden – blandt andet fordi vi arbejder tæt sammen med en række uddannelsesinstitutioner.

Vi er ekstra stærke inden for grøn energi, produktionsindustri, turisme samt fødevarer og landbrug.

Ringkøbing-Skjern Kommune er samtidig et af de steder i Danmark med størst tilfredshed blandt medarbejdere. Vi tilbyder høj jobsikkerhed og gode muligheder for medindflydelse. Uanset om du er faglært eller videreuddannet – så har vi også brug for dig.

Se eksempler på hvad vores erhvervsliv tilbyder i menuen til venstre, og se aktuelle ledige job her