Ringkøbing-Skjern hylder iværksættere

iværksætterprisen

Når dygtige ildsjæle fører gode ideer helt ud i livet, skal det selvfølgelig anerkendes. Også i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor har Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd siden 2013 uddelt en årlig iværksætterpris på 15.000 kroner til en ung virksomhed, der har markeret sig særlig positivt i de foregående tre til fem år.

De nominerede til prisen har typisk demonstreret en stor vilje og en imponerende evne til at skabe sig en succesfuld forretning. Det betyder, at de – udover at være dygtige erhvervsdrivende – er inspirerende rollemodeller for andre iværksættere.

Og hvis virksomhederne samtidig har opnået markant synlighed, flere ansættelser, økonomisk vækst eller lignende resultater, vil de være stærke kandidater til at tage prisen. Det kan aflæses på listen over tidligere vindere, der blandt andet tæller succesfulde virksomheder som Stauning Whisky og Solid Wind Power.

Hos erhvervsrådet kan du læse mere om iværksætterprisen, der har haft disse vindere og nominerede gennem tiden:

I 2018 vandt Byens Bil foran Discover Denmark og Nordsø Fisk.

I 2017 vandt Vento Energy Support foran Hotel Skjern og Heimdal Entofarm.

I 2016 vandt Solid Wind Power foran Pure Performance Fitness og SMEMEK.

I 2015 vandt Vestfisk foran WOW-park og Billig-Arbejdstøj.

I 2014 vandt Stauning Whisky.

I 2013 vandt Re Cup.