INNOVEST - RINGKØBING-SKJERNS UDVIKLINGSCENTER

INNOVEST

Det er svært at overse Innovest. Med sin orange facade og runde form rager Ringkøbing-Skjerns store udviklingscenter godt op i landskabet. Og det imponerende byggeri i det vestlige Skjern er da også et fyrtårn for vestjyder med en god forretningside.

Som iværksætter har du mulighed for at leje et iværksætterbord i Innovest via Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Det giver dig ikke blot adgang til Innovests moderne lokaler, du bliver samtidig også en del af husets spirende innovationsmiljø – side om side med både etablerede virksomheder og andre iværksættere.

I Innovests iværksætterfællesskab kan du på favorable vilkår få del i services som wi-fi og kantine, mens du samtidig har adgang til at leje et auditorium til dine præsentationer eller et mødelokale til dine forretningsmøder.

Læs mere om muligheden for at leje et iværksætterbord, der giver dig optimale betingelser til at udvikle din virksomhed.

 

Bygningen Innovest

Innovest i Skjern Foto: Ralf Andersen