Flyt til en by eller landsby i Ringkøbing-Skjern

Er du til frisk vind i håret, fællesskab og "Meter i Sekundet"? Og har du lyst til at bo i en mindre by eller en landsby tæt på naturen? Så se mulighederne her.

Find og klik på et eller flere bynavne på kortet og få lidt fakta-oplysninger om mulighederne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Måske bliver du fristet til at bo i en af de store byer eller en af de mange landsbyer, og du kan gå videre til flere informationer om den enkelte by. 

Du kan på kortet finde følgende landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune: Borris, Bølling, Dejbjerg, Egeris, Faster-Astrup, Finderup, Fjelstervang, Grønbjerg, Hanning, Hee, Hemmet, Herborg, Hoven, Hover, Højmark, Kloster, Lem, Lyne, Lønborg, No, Nr. Bork, Rækker Mølle, Spjald, Stadil, Stauning, Sdr. Bork, Sdr. Vium, Tim, Torsted, Troldhede, Vedersø, Velling. Vorgod-Barde, Vostrup, Ølstrup og Ådum.

Du kan også finde informationer om Ringkøbing-Skjern Kommunes fem største byer: Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern, Tarm og Videbæk.

Er flyttet fra København til Velling

Ønsket om mere plads, et liv med lokalt fællesskab, nærhed til familie og luft i økonomien fik Janni og Mikkel til at flytte fra Nørrebro i København til landsbyen Velling ved Ringkøbing Fjord. Coronaen satte skub i flytteplanerne i 2020 og beslutningen blev taget, inden bestsellerromanen ”Meter i Sekundet” og filmatiseringen af den satte ekstra fokus på tilflytterlivet i Velling. Landsbyen er nu verdens centrum - med en stor murermestervilla som ramme - for et trygt familieliv for parret og deres to børn, Konrad og Viktoria. Læs mere her.

Er flyttet fra Tyskland til Hvide Sande

Dagmar og Udo har realiseret drømmen om at bo, hvor de har elsket at holde ferier. De flyttede i 2019 sammen med deres børn på nu 15 og 11 år fra Tyskland til Hvide Sande. Meldingen efter fire år er klar: Vi bliver! Hele familien er faldet godt til, og her får de flere drømme opfyldt. De voksne trives med gode jobs og danske arbejdsforhold, der har fået dem til at slippe deres tidligere bekymringer om jobsikkerhed og rimelig løn. Børnene er glade for en mere fri undervisning og skoledag end den tyske. Og hele familien trives med at bo i eget hus tæt på naturen mellem hav og fjord. LÆS MERE HER